01.04.2020
Vi er glade for at byde arkitekt og NORDMAK, Noah Boe-Whitehorn, velkommen i H+ARKITEKTER. Noah er ansat som segmentleder for restaurering og skal være med til yderligere at styrke H+ARKITEKTERs indsatsområde på fredet og bevaringsværdigt byggeri.
Noah kommer fra en rolle som partner i Baumann Boe-Whitehorn Arkitekter, der tidligere har varetaget hvervet som Kgl. Bygningsinspektør og har bl.a. stået bag restaureringen af HKH kronprinseparrets bolig i Frederik VIIIs palæ på Amalienborg, Nyboder og de historiske huse i Ilimanaq i Grønland, der forrige år fik den fornemme europæiske kulturarvspris, Europa Nostra. Nogle kan måske også genkende Noah fra serien "Bevar mig vel", der er blevet sendt af flere omgang på DR.